Vi skifter a-kasse baseret på Facebook-annoncer
Danskerne er i mindre grad loyale over for deres faste udgifter. Takket være internettet er det nemlig blevet nemmere at skifte din udbyder inden for mobiltelefoni, bredbånd og også medlemsskabet af en a-kasse.
De danske a-kasser er begrænsede i forhold til deres markedsføring. De må ikke sætte priserne ned i introduktionspriser for at lokke dig ind som medlem – de må fagforeninger til gengæld gerne, hvorfor du ofte ser a-kasserne med fagforeninger lokker med rabat på sidstnævnte.
For a-kasserne er det ikke godt nyt. De medlemmer, de betaler i dyre domme for at få ind forbliver medlemmer i kortere tid. Livstidsværdien falder.
Men for kunderne er det alt sammen gode nyheder, for a-kasserne bliver herved tvunget til at levere et gradvist bedre og bedre produkt for at holde på kunderne til at starte med.
Tests og konkurrencer på Facebook
Hvordan vi skifter a-kasser har ændret sig stærkt.
Facebook er i dag et af de primære midler. Vi ser en konkurrence eller en test i en Facebook-annoncer og trykker. Vi bliver ledt ind på en landingsside, hvorefter vi bliver lokket til at afgive kontaktinformationer. Herefter kan sælgere fra a-kassen så kontakte os med henblik på at få os ind som medlemmer.
I ”gamle” dage mødte a-kassen os på messer og med reklamer i TV og radio. Det gør de også stadig. Men der er mange mere effektive og målbare måder at komme i kontakt med kunderne på.
Stigende specialisering
I dag er der flere a-kasser end nogensinde før. Det har givet mulighed for en stigende specialisering over de gamle ”vi er åbne overfor alle”-a-kasser.
Specialiseringen kommer dig til gode. Du får kurser, der er mere relevante for dit fag og kan netværke med mennesker i samme situation. Der er en tendens til, at de a-kasser der tilbyder specialisering er lidt dyrere. DANA, en af a-kasserne der er specifikt oprettet til selvstændige (du kan se en komplet liste her) er eksempelvis Danmarks dyreste. Men den specialiserede service du får er også mere værd og derfor giver det som selvstændig bedre mening at betale prisen end ikke at gøre det.