Skal jeg have E-mærket i min butik?
Med E-mærket har du mulighed for – mod at give forbrugere nogle udvidede rettigheder – at få et badge på din side, der kan hæve konverteringsraten.
Så spørgsmålet er: Hvis du har en webshop, skal du så investere i E-mærket?
Det står dig lige nu i over 10.000 kroner i opsætning og en væsentlig udgift hvert år (før du har forhandlet prisen ned).
Men mærkatet kan give sikkerhed for forbrugerne.
Samme effekt som Trustpilot
Hvis brugt korrekt, kan E-mærket give samme effekt som Trustpilot hos forbrugerne. Det kan etablere tillid til en butik, hvor den pågældende forbruger ikke har handlet før.
Undersøgelser viser ofte, at op imod 70 % af de internethandlende stoler på anmeldelser fra personer, de ikke kender.
Med E-mærket ved de besøgende, at E-mærket har foretaget et testkøb, at de er beskyttet for køb op til 10.000 kroner og at de kan få gratis rådgivning og vejledning, hvis noget går galt.
Du kan se et eksempel på implementering af E-mærket på mobil- og parfumebutikken Prispresseren.dk. De har et certifikat fra emaerket.dk, du ligeledes kan se her.
Social proof
Udover E-mærket, kan du bruge en række elementer til at skabe ’social proof’ på din webshop:
- Trustpilot
- En boks med likes på Facebook
- Eller et opdateret antal over personer, der modtager nyhedsbrevet
Formålet med alle ovenstående tiltag er at vise mulige kunder, at de ikke er alene. De er ikke de første, der har handlet her. Og fordi at andre kunder har gjort det før dem, kan de også med tryghed i sindet nu handle hos den pågældende webshop.
Social proof er et af flere spændende psykologiske elementer, du kan tænke ind i din daglige drift og markedsføring.
Er du interesseret i emnet bør du læse ”Influence: Psychology of Persuasion” af Dr. Robert Cialdini.