Sådan bliver du klar til Black Friday
Selvom der er lang tid til november måned, kan du med fordel allerede nu skrive datoen d. 27. november 2020 bag øret. Denne dag bliver der nemlig endnu en gang afholdt udsalg i forbindelse med Black Friday, og det forventes at blive vildere end nogensinde før. Særligt coronakrisen gør, at en endnu større del af Black Friday salget vil ske online i stedet for i de fysiske butikker.
Ved sidste års Black Friday blev en lang række rekorder inden for detailhandlen slået. F.eks. var sidste års udsalg så stor, at rekorden for størst dankortomsætning nogensinde på én dag blev slået med hele 13% i forhold til den tidligere rekord. Og i år forventes det at kunne øges med hele 33% ifølge nogle analytikere. I denne artikel giver vi nogle praktiske råd til, hvordan du kan blive klar til Black Friday i 2020.
1: Få styrket din tilstedeværelse på eksterne hjemmesider
Det første du bør overveje, er at sørge for, at dine produkter er til stede på en række af de mest besøgte hjemmesider på Black Friday.
En af disse er blandt andet Pricerunner, der naturligt får rigtigt mange besøgende på denne dag, da prisen aldrig har været vigtigere for mange. Du kan med fordel også kaste dig over eventuelle affilaite netværk og se, om du kan få mere trafik af denne kanal. Det vil typisk kunne øge både trafik og omsætning relativt hurtigt for en relativ lille indsats.
2: Udvælg restprodukter og produkter med høj margin
En anden meget konkret opgave, er at vælge hvilke produkter du genre vil sælge mere af på Black Friday. Her kan du både vælge produkter som er på vej ud af sortimentet, eller produkter der har en meget høj margin. Hos en virksomhed som Pedalatleten.dk der både sælger cykler og cykeludstyr, vil marginerne på cykler oftest være meget højere end på cykeludstyret.
Men hvis man alligevel står overfor at skulle smide produkter ud, så kan man lige så godt sænke prisen lidt, og lade det bidrage med mere omsætning. Omvendt kan lavere priser på dyrere varer som f.eks. elcykler være en god vej at gå for at få en ny kunde, der med god grund kunne vende tilbage næste gang der skal købes cykler eller cykeludstyr.
3: Maksimer brugen af e-mails
En tredje ting du bør gøre, er at gøre så godt brug af din e-mailliste som muligt. E-mails er ofte den bedste og billigste kanal at bruge på denne dag, særligt, hvis dit indhold er af høj kvalitet. Sæt et særlig flow op og begynd 7-10 dage før Black Friday og få vakt dine kunders interesse.
Hvis du bruger et tools som Active campaign kan du med god grund overveje at sætte flere flows på, baseret på dine kunders adfærd i forhold til dine første to mails. Som minimum skal du have en win-backmail i dit flow, så personer der ikke får udført deres betaling bliver genaktiveret.
4: Opret unikke URL’er for Black Friday tilbud
En sidste ting du bør gøre allerede nu, er at få oprettet specifikke URL’er til Black Friday. Hvis nogle søger på kjoler på blackfriday, så skal du have en URL der hedder noget i stil med Black-Friday-kjoler. Dette vil gøre det nemt at få optimeret nogle specifikke landingssider du kan bruge til Ads og SEO. Og når Black Friday er ovre, kan du noindexe dem, og vente med at aktivere dem til næste år.