Manglende konkurrence har indhentet voksenlegetøjs-branchen
For år tilbage var der en særligt god grund til at gå ind i branchen for voksenlegetøj:
Alle andre gad ikke gøre det!
Efterspørgslen blandt danskerne var stigende, men stadig få butikker ønskede at beskæftige sig med sexlegetøj. Udbuddet og efterspørgslen matchede således ikke.
Når du gik i gang med at sælge voksenlegetøj på nettet, kunne du derfor hurtigt stable en imponerende forretning på benene fordi, at konkurrenterne var få.
Det indså flere og flere og det hul er i dag effektivt lukket.
Intensiveret konkurrence
Det mærker Scandia Trading ApS, indehaver af den markedsledende Sexshop.dk, meget til.
Sexshop.dk var blandt de første spillere på markedet. Især i løbet af de sidste 2 år er flere shops kommet til, herunder WinkWink, Alor og mange flere.
De mange spillere er med til at sætte en priskrig i gang blandt branchen og gøre det dyrere at annoncere efter kunder med det aktionsbaserede Google AdWords-system. Her er priserne efterhånden købt op i et niveau, hvor det lige knap kan svare sig fortsat at annoncere. Det er ikke her, du køber indtjening, men ren og skær omsætning samt en forhåbning om, at kunderne kommer igen og først anden gang faktisk lægger penge i forretning.
Andre regler for markedsføring
Når du arbejder med sexlegetøj gælder der nogle andre regler især i søgemaskineoptimerings-regi. Du har ikke mulighed for at lave det samme PR-arbejde som du kan med en lødig branche. For at Google ikke ser sig sur på netop din branche, bør du også sikre, siden ikke har de vildeste produkter, men kun de, der af en almindelig dansker vil blive anset som værende ”stuerene”.
Der er stadig et stort potentiale for at forbedre ens sexshop og derved figurere højere i de organiske søgeresultater. Men også dette er blevet sværere med tiden. Der er kun 10 pladser på side 1 i Googles søgeresultater – og konkurrencen er mere intensiv, end den nogensinde har været lige nu!