Undgå fejlkøb på nettet: 5 gode råd

Undgå fejlkøb på nettet: 5 gode råd

januar 21, 2016 0 Af Shopitonline

Gennem de sidste år er danskerne blevet vilde med at svinge dankortet på nettet, når garderoben skal udbygges. Men alligevel ender det dog ofte med fejlkøb. Ifølge Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH) sendte vi sidste år 33% af vores tøj- og skokøb retur.

Er du træt af at skulle sende varer tilbage efter at have shoppet på nettet? Så læs med her, og få fem gode råd.

Køb den rette størrelse

Du kender det godt. Du har købt en vare på en webshop, som sad upåklageligt på modellen, men når du så modtager produktet, fungerer det bare slet ikke. Det problem er mange webshops bevidste om, og derfor er der blevet tilføjet en række redskaber, der giver dig følelsen af at selv stå i prøverummet. På de fleste sider kan du finde en størrelsesguide samt en vejledning til at tage dine egne mål. Det finder du eksempelvis på webshoppen Boozt, hvor der desuden er en størrelsesanbefaling baseret på kunders feedback til hver vare.

katoni1

Find de bedste tilbud

En anden grund til at returnere varer er prisen. Der er efterhånden så stort et udvalg på nettet, at man ofte risikerer at købe en ting og senere finde ud af, at den var billigere på en anden webshop. Men hvordan finder man de bedste priser, hvis man ikke har tid til at kigge alle webshops igennem? Foruden Pricerunner er et godt bud at besøge shoppeportalen Katoni, hvor der er muligheder som ’kun udsalg’ og ’spar mest’ i filterfunktionen. På den måde kan du nemt og hurtigt finde varer fra mange forskellige webshops, der er nedsat med op til 80%. Du kan prøve det her.
katoni2

Brug søgefiltrene

Mange fejlkøb er spontane impulskøb, som du efter købet indser, at du ikke har brug for. Derfor er det en god idé at shoppe målrettet ved at bruge de søgefiltre, som de fleste shops har. De indsnævrer din søgning, så du kun får vist de produkter, der er relevante for dig. Nogle filtre er dog mere detaljerede end andre. Et godt eksempel er Zalando, hvor du efter at have valgt køn og kategori kan indsnævre din søgning med yderligere 10 søgefiltre som mærke, farve, pris m.m. Prøv det her.

katoni3

Få gratis fragt og gratis retur

Når man shopper på nettet, kan man være uheldig, selvom man har taget sine mål, brugt søgefiltre og så videre. Derfor er det en god idé at vælge en webshop uden fragt og returomkostninger. Hvis uheldet så skulle være ude, kommer fejlkøbet ikke til at koste dig andet end lidt tid. Mange webshops ved, at en stor del kunder returnerer, og derfor kan du i langt de fleste steder få både gratis forsendelse og retur. Du skal dog være opmærksom på, at nogle shops kræver, at du køber for et minimumbeløb, inden du får gratis fragt.

Husk dine forbrugerrettigheder

Det er vigtigt, at du kender dine rettigheder, både når du handler og vil returnere. Og faktisk er du bedre stillet som forbruger, når du handler på nettet end i de fysiske butikker. Eksempelvis har du altid mulighed for at få pengene retur inden for 14 dage, hvorimod nogle fysiske butikker kun udsteder tilgodebevis. Vil du vide mere om dine forbrugerrettigheder eller har du brug for hjælp til at klage, kan du læse mere her.

God shoppelyst!