Brancheindsigt, Nyheder

Madtjenester – et sundt alternativt for børnefamilier

Har du taget dig selv i at stå fredag aften, hvor du, træt efter en lang uge, spekulere på, hvad du skal have at spise i aften – for derefter at beslutte dig for noget take-away. Du tænker, så det knager, over, hvad du skal vælge, men kan ikke komme på andre steder end den sædvanlige Italienske nede på hjørnet, hvor du allerede har spist 2 gange i denne uge.

Hvis dette scenarie er genkendeligt, er du bestemt ikke er ene, og der er ligefrem godt nyt til dit segment – for mens udvalget af online butikker er steget progressivt over de sidste mange år – så er der også sket en stigning i tjenester, såsom Hungry.dk, der samler take-away steder i dit lokalområder med udgangspunkt i dit postnummer, madkoncept eller madkultur. Det gør det nemt at finde frem til, hvad der er af muligheder tæt på.

Madtrends 2016: Conveniencefood

Ifølge en analyse fra Landbrug & Fødevarer, omhandlende fødevaretrends i 2016, er nummer #3 på listen; Convenience food. Vi vil være sunde på farten! Selvom vi de sidste par år har set tendenser, der sætter slow-food i førersædet – hvor man skal give sig tid til at lave maden, og hvor det hele gerne skal være hjemmelavet – lige fra surdejen til  hyldeblomstdrikken. I 2016 ønsker vi dog et kompromis, hvor vi kan få et alsidigt udvalg af forskellig mad – dog uden at bruge tid på at lave det selv. Vi prioriterer at vælge sundt, men har indset, at vi ikke altid kan få det hele. Skal vi bruge flere timer i køkkenet, tager det tiden fra samtale med ungerne, drinks med veninderne og romantiske miniferier med kæresten. Derfor køber vi os til den gode samvittighed.

En sund prioritering?

Fra et rent sundhedsmæssigt perspektiv, er det også en god prioritering. I dag, hvor stress er blevet en folke epidemi, og man snakker om de fortravlede børnefamilier, der ikke kan gå ned i tid uden at falde af karrierestigen. Der findes stadigvæk et idealbillede af kernefamilien, som spiser sammen flere gange om dagen – et måltid, der består af mad tilberedt fra bunden. Realiteten er to fuldtidsarbejdende forældre, der efter arbejde skynder sig afsted til børneinstitutionen for at hente børn et kvarter i lukketid, for derefter at skulle skynde sig hjem til ulvetime, hvor de formår at pacificere ungerne foran fjernsynet eller Ipaden, mens de skynder sig at koge og stege. Efter børnene er blevet affodret og kommet i seng (efter en længere kamp), kan forældrene lige nå en opvask og et par timers arbejde for at opveje den dårlige samvittighed, der følger med alt for mange “barnets første sygedage”, før de dratter omkuld til en al for kort nattesøvn. Et par timer senere starter det hele forfra igen. Velkommen til børnefamilien anno 2016!

Disse familier har brug for en hjælpende hånd – og her kommer sund convenincefood ind i billedet. Det er en måde at vinde et par ekstra timer på, når nu der hverken skal handles ind eller laves mad. I samme stil ser man den fortsatte stigning i e-commerce, hvor travle mennesker kan ligge indkøbene der, hvor der er tid, såsom om aftenen, når børnene er lagt i seng. Her kan man lige nå at handle fødevarer på nemlig.com og købe et par vinterstøvler og flyverdragt til lille Ole på 20 min. Ligesom lean-management bruges i erhvervslivet for at skære al unødvendig ressourceforbrug fra i virksomheder, har vi også overført denne tankegang til vores privatliv. Alt vores tid skal bruges så effektivt som muligt – om det er en sund udvikling kan dog diskuteres!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *