Brancheindsigt

Derfor er modebranchen blevet digital

Store dele af verden bruger i dag meget af deres vågne tid på internettet. Mennesket er konstant online. Det betyder, at store dele af informationsdelingen såvel som kommunikationen i dag foregår gennem digitale platforme.

Samme udvikling er sket i modebranchen. Bare inden for de seneste 10 år har modebranchen gennemgået store forandringer. Fælles for disse forandringer er, at udviklingen kun går én vej – nemlig mod de digitale platforme. Men hvordan kommer denne digitale udvikling i modebranchen til udtryk i hverdagen?

Fra modeblade til modeblogs

Når danskerne bruger store dele af deres vågne tid, må modebranchen følge med. Derfor er der de seneste mange år blomstret op med modeblogs, der udnytter internettets muligheder til dets fulde. En af de største forskelle på internettet sammenlignet med mere traditionelle medier er netop, at det er væsentlig lettere at distribuere indhold som privatperson. Derfor er flere og flere begyndt at prøve kræfter med at blogge.

Hvor man før i tiden skulle en tur forbi kiosken og minimum betale 40-50 kr. for et modemagasin, kan man i dag gratis tilgå et nærmest uendeligt antal modeblogs og modesites online.

Særligt det sociale medie Instagram har gjort billeddeling meget let tilgængeligt. Da modebranchen i høj grad afhænger af det visuelle aspekt om at vise tøj frem, er Instagram derfor blevet mange modebloggeres tro følgesvend. Modebranchen og især modebloggerne bliver derfor naturligt inkorporeret i danskernes hverdag gennem de sociale medier.

Fra fysiske butikker til online webshops

Alle modebrands ønsker at udbyde deres tøj dér, hvor forbrugerne er. Når forbrugerne er online konstant, er diverse modebrands derfor nødt til at være synlige online. Af denne årsag er der sket en naturlig udvikling mod det digitale inden for handel af modetøj. Flere og flere fysiske butikker åbner en tilhørende online webshop for at holde trit med udviklingen. Ligeledes ses det, at flere og flere brands udelukkende sælger deres modetøj online. Et eksempel på dette ses her.

Der er da også mange fordele for forbrugerne ved at købe tøj online. En af de væsentligste fordele er tilgængeligheden. Når forbrugerne i forvejen tjekker diverse modeblogs og Instagram-konti, finder de ofte sponsorerede links til det tøj, der vises frem på bloggen. Forbrugerne behøver derfor ikke lede i alverdens fysiske butikker for at finde en bestemt kjole. Det er derfor utrolig nemt og hurtigt at få fat den rigtige vare.

Ligeledes giver webshops forbrugerne mulighed for at shoppe på alle tider af døgnet. Forbrugerne er således ikke afhængige af butikkernes åbningstider. Forbrugerne bliver derfor mindre afhængige af tid og sted. De kan sidde i bussen, på sofaen eller på arbejdet og bestille tøj direkte hjem til deres bopælsadresse. Det bliver derfor ikke lettere at være modeinteresseret end i nutidens Danmark.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *