Nyheder

Derfor bliver du forfulgt af reklamer online

Kender du det, når du har været inde at kigge på en taske på en webshop – og den så bare følger efter dig næsten uanset hvor på internettet du er?

Det kaldes remarketing. Og det er meget effektivt for de virksomheder, der benytter sig af det. For dig som almindelig forbruger kan det godt føles lidt som om du bliver ’stalket’ af den taske, du måske ikke har lyst til alligevel.

Remarketing er effektivt

Måden remarketing fungerer på – og stalker dig – er således:

  • Du er inde at kigge på en taske på en webshop. Webshoppen placerer en lille tekst-fil, en cookie, på din computer. Hvis du køber tasken placerer webshoppen en anden cookie på din computer.
  • Når du logger på Facebook læser det sociale netværk hvilke cookies du har. Facebook ser taske-cookien og viser derfor, som webshoppen har sat op, nu reklamer for lige præcis denne taske.
  • Webshoppen er dygtig og har også sat deres annoncer til at køre med Google AdWords og alle de sider, der viser reklamer fra det gigantiske sociale netværk. Når du er inde på Politiken.dk ser du derfor også reklamer for tasken, for de har et annoncesamarbejde med Google.
  • Selv på Twitter, hvor det for virksomheder også er muligt om end ikke lige så udnyttet at opsætte remarketing-annoncer, kan du se din taske.

Du ser annoncerne enten indtil du køber eller indtil der er gået en mængde tid fra du så tasken første gang. Webshoppen vælger hvor tit de vil vise annoncerne. Eller indtil du selv trykker på et lille kryds i hjørnet af annoncen og markerer, at nu gider du altså ikke at se på den længere.

Det kan føles stalker-agtigt. Men der er en grund til at mange danske virksomheder benytter sig af denne mulighed til at annoncere. Det virker og der er en vis sandsynlighed for at du også ender med at købe det.

Lær mere på kursus

På et kursus fra virksomheden Bigum & Co har du mulighed for at lære mere om online markedsføring. Kurset er et særligt tilbud til ledige, der er i første ledighedsperiode og i samarbejde med deres jobcenter har defineret, at er kursus er en del af den plan, der skal bringe dem i job igen.

Kurset skal du tage, hvis du har interesse i selv at opsætte de annoncer, der stalker alle der kommer til at kigge på en taske fremover.

Online markedsføring som felt udvider sig med høj hastighed lige nu og der er mange muligheder for at få et godt og stabilt job, hvis du først har opbygget nogle kompetencer inden for feltet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *