Nyheder

Black Friday i 2016 bliver vild

Selvom der er lang tid til november måned, kan du med fordel allerede nu skrive datoen d. 25. November 2016 bag øret. Denne dag bliver der nemlig endnu en gang afholdt udsalg i forbindelse med Black Friday, og det forventes at blive vildere end nogensinde før.

Ved sidste års Black Friday blev en lang række rekorder inden for detailhandlen slået. Eksempelvis var sidste års udsalg så stor, at rekorden for størst dankortomsætning nogensinde på én dag blev slået med hele 13% i forhold til den gamle rekord. I alt blev der handlet for næsten to milliarder kroner på dankortet på Black Friday, og i de mest travle minutter blev der foretaget 300 køb i sekundet, hvilket svarer til hele 18.000 køb i minutter.

Interessen for sidste års Black Friday var faktisk så stor, at mange af de største danske detailkæder oplevede, at deres hjemmesider måtte bukke under for datatrafikken. Der var simpelthen for mange købsivrige besøgende på deres hjemmesider, at serverne gik ned, og hjemmesiderne gik i sort. Det oplevede eksempelvis Elgiganten, Fona og Power. Pricerunner formåede derimod at holde deres hjemmeside oppe på trods af, at der ifølge dem selv var mere end 220.000 besøgende på deres hjemmeside i nattens første par timer.

Hvad er Black Friday egentlig?

Selvom Black Friday er blevet populært i Danmark, er det stadig de færreste der helt ved, hvor udsalgsdagen egentlig stammer fra. Det er selvfølgelig en overført tradition fra USA ligesom Halloween og Valentine’s Day, men hvad er det ellers?

Black Friday stammer oprindeligt fra den amerikanske by Philadelphia, hvor politiet brugte ”black friday” som begreb for den store trængsel og trafik, som man oplevede på gader og veje dagen efter Thanksgiving i USA. Senere har nogle butikker brugt dagen som anledning til udsalg for at fejre, at ved starten af julehandlen markerer det tidspunkt på året, hvor butikker tit går fra at køre med underskud til at køre med overskud – altså går fra røde tal til sorte tal på bundlinjen. Op igennem nullerne udviklede dagen sig til at blive årets største udsalgsdag i USA, og ganske langsomt har dagen også bevæget sig til Danmark og resten af den vestlige verden. Første gang Black Friday for alvor blev afholdt i Danmark var i 2013.

Det kan være svært at få et klart overblik over, hvor man finde de bedste tilbud, og hvad man skal passe på med at gøre til Black Friday. Derfor er det en god idé at forbedrede sig en lille smule hjemmefra og følge disse simple tips:

  • Lav en liste så du ved præcist, hvile varer du går efter
  • Lav et budget så du ikke pludselig bruger flere penge, end du har råd til
  • Undersøg hvad der er på tilbud hjemmefra så du ikke bliver unødvendigt fristet af tilbud ude i butikkerne eller på nettet
  • Gennem hele dagen bliver der lagt nye tilbud tilgængelig på de store detailkæders hjemmesider. Et godt råd er at holde sig opdateret og kigge forbi siderne flere gange i løbet af dagen.

Du kan med fordel bruge hjemmesider med prissammenligning for at sikre dig, at du får varen til den bedste pris. Derudover kan du finde hjemmesider omkring Black Friday, hvor du kan finde oversigter over butikker og gode tilbud på dagen. Tag eksempelvis et kig på http://blackfridaydk.dk der også indeholder en masse brugbare artikler og tips til dagen.

Hvad er forventningerne til Black Friday 2016?

Der er ingen tvivl om, at Black Friday bliver årets suverænt største handelsdag. Diverse organisationer inden for detailhandel mener, at Black Friday bliver endnu større i de kommende år, og flere butikker og forbrugere vil deltage i jagten på de mange tilbud i 2016. Allerede nu begynder de første tegn på Black Friday at melde sig hos de store internet-butikker. Selvom vi foråret kun lige er begyndt, har eksempelvis Stylepit og Elgiganten lagt deres landingssites til Black Friday 2016 op på deres hjemmesider.

Ikke nok med at selve Black Friday forventes at blive større i 2016, men hele ugen og især weekenden i dagene omkring Black Friday, forventes at have rekordstor omsætning. Black Friday er nemlig ikke længere blot et udsalg over på en enkelt dag. Mange butikker og webshops lægger de første tilbud tilgængelige allerede om mandagen og varmer stille op til det store brag om fredagen. De mange tilbud forsætter gennem hele weekenden og sluttes af med endnu en stor udsalgsdag om mandagen d. 28. November, hvor der afholdes Cyber Monday.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *