6 grunde til du bør shoppe mere i danske webshops

6 grunde til du bør shoppe mere i danske webshops

december 24, 2015 0 Af Shopitonline

Dansk e-handel er lige nu udsat for et stort pres – ikke af danske forbrugere, der køber mere og mere online og ikke fordi at konkurrencen endnu slår alle de små ihjel; men udlandet.

Som følge af det høje danske skatte- og afgiftstryk starter du med et handicap, når du starter webshop i Danmark. Du er slet og ret dyrere end næsten alle andre EU-lande takket være de højeste lønninger, højeste moms, højeste skat og fra 1. januar 2016 i særdeleshed dyreste fragt.

Det er dog farligt for dansk e-handel. Vi risikerer i fremtiden meget få danske butikker at have. Allerede nu lægges en stor del af julehandlen i udlandet (kilde: FDIH). Det er én grund til du bør handle i danske butikker fremover fremfor at sende dine penge ud af landet til Tyskland og England.

Og der er endda 5 grunde mere:

Du er beskyttet af dansk lov

Dansk lovgivning er blandt den mest beskyttende overfor forbrugere i Europa.

Du er dækket godt, hvis du køber her i landet. 14 dages ombytningsret, 2 års reklamationsret og ofte ekstra garantier fra butikkerne, der konkurrerer mod hinanden.

Ligeså godt er du ikke stillet, hvis du køber eksempelvis i Letland eller Rumænien, selvom det er billigt og de begge er med i EU.

danmark

Danske standarder for sikkerhed

Afhængigt af hvad du køber er det relevant at kigge på sikkerhedsforskrifter. Hvis du er ude for at købe en ny barnevogn der kan benyttes også som autostol er det vigtigt, autostolen lever op til dansk lovgivning – i modsat fald risikerer du bøde og at autostolen ikke beskytter som ønsket.

Det samme gælder for elektriske apparater. Der er EU-standarder og danske standarder; de danske standarder er oftest endnu striksere end EU og du ønsker derfor produkter, der lever op til dem.

Dansk support

Hvis du har problemer med produktet er det rart at kunne ringe til dansk support og få hjælp. Du kan også nemt sende dine pakker tilbage.

Danske fragttider

Hvis du køber noget online vil du gerne have leveret hellere i dag end i morgen. Med danske butikker kan du få leveret dag til dag. Med udenlandske butikker kan det tage fra få dage til flere uger afhængigt af hvor du bestiller fra og hvor heldig, du er.

Og viden om at du støtter Danmark

Danske butikker er ejet af danske mennesker og de er dig nærmere end mennesker i andre EU-lande. Når du køber ind i udlandet fjerner du omsætning og indtjening fra danske butikker og gør det derved sværere at drive forretning i landet.

Uden et stærkt erhvervsliv falder også resten af landet.

Gør din del og handl i Danmark!